Kræftens Bekæmpelses Støt Brysterne kampagne kulminerede lørdag den 29. oktober med det store indsamlingsshow Brystgalla på TV3.

Ved afslutningen af showet havde kampagnen indsamlet 22,5 millioner kroner mod 21,2 millioner kroner i 2010. Konkurrencerne og auktionerne slutter mandag den 31. oktober kl. 12.00.

Læs om Brystgalla-showet og auktionernerne her

- Det er et imponerende resultat. Tak for den store opbakning til brystkræftsagen. Når man oven i købet ved, at danskerne her i efteråret også har bakket op om flere store landsindsamlinger, fortæller det med al tydelighed, at befolkningen i den grad ønsker at støtte både nationalt og internationalt. En fantastisk gestus i en tid, hvor vi slås med en finanskrise, siger Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard Pedersen.

Alle de indsamlede penge går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med brystkræft inden for forskning, støtte og rådgivning til patienter og pårørende samt forebyggelse.

Læs mere om Kræftens Bekæmpelse her