41-årige Fie har haft heste det meste af sit liv og har altid været en dygtig rytter. I mange år arbejdede hun med heste, og i 1992 åbnede det en dør til USA. 

Fie fik tilbudt et arbejde i Pennsylvania og slog til. Her arbejdede hun med heste i nogle år og udviklede samtidig en stor interesse for den amerikanske politiverden.

I 1997 blev hun uddannet politibetjent og valgte fem år senere at videreuddanne sig til brandmand. I dag arbejder hun som politibetjent i Leesburg, der ligger cirka 100 km. uden for Washington. Fie er rigtig glad for sit arbejde. Det der driver hende er følelsen af at hjælpe andre og gøre en forskel.

I sin fritid bruger hun tid sammen med sine syv heste. Hun er desuden tidligere bodybuilder og bruger stadig meget af sin tid på at holde sin krop veltrænet.