Deltageren skal studse en bordtennisbold ned i gulvet og op mod en væg for derefter at gribe bolden i en rund beholder, der er fastspændt på deltagerens hovede. Dette skal gøres 9 gange.

Se instruktionsvideoen her på siden og få inspiration til, hvordan du klarer udfordringen.

Som altid skal udfordringerne i "Det perfekte minut" laves på under 1 minut.

Regler:
1. Inden udfordringen starter, skal deltageren have en rund beholder spændt fast på hovedet og stå med hænderne ned langs siden. 
2. Beholderen skal sidde fast på hovedet med en hagerem. 
3. Når udfordringen starter, må deltageren studse den første bold ned i jorden, så den rammer væggen og derefter forsøge at gribe bolden i beholderen.
4. Der må kun kastes én bold ad gangen. Deltageren må godt tage papirkurven med bordtennisbolde og holde den i hånden, mens udfordringen er i gang.
5. Deltageren skal stå bag afstandslinjen, når en bold kastes og gribes, for at den tæller med i resultatet.
6. Udfordringen skal gennemføres stående, og deltageren må ikke røre en bold med hænderne, når først den er kastet.
7. Hvis en bold hopper op af beholderen, tæller den ikke med i det samlede resultat.
8. For at bestå udfordringen, skal deltageren studse 9 bordtennisbolde op i beholderen på hovedet inden for tidsgrænsen på 1 minut.
9. Kastes en bordtennisbold inden for tidsgrænsen, indgår resultatet af kastet i den samlede bedømmelse.

Du skal bruge:
Bordtennisbolde i en papirkurv til venstre for deltager.
1 rund platicbeholder med hagerem (27 cm høj, 19 cm i topdiameter).
En (acryl)væg (120 x 210 cm).

Afstanden mellem afstandslinje og væg er 1,5 m.