Deltageren skal med munden flytte vand fra en skål og over i en flaske, hvor der står en blyant, som skal tages op af flasken, når vandet har løftet den tilstrækkeligt højt.

Se instruktionsvideoen her på siden og få inspiration til, hvordan du klarer udfordringen.

Som altid skal udfordringerne i "Det perfekte minut" laves på under 1 minut.

Regler:
1. Inden udfordringen starter, skal deltageren stå med armene ned langs siden. 
2. Når udfordringen starter, må deltageren tage vand ind i munden, transportere det hen over scenen og spytte det ned i en flaske. Dette skal gøres flere gange, indtil blyanten stikker op over flaskemundingen, og deltageren kan tage den op med hånden.
3. Kun munden må bruges til at fragte vand, og hænderne må ikke røre vandskål, flaske eller borde.
4. For at bestå udfordringen skal deltageren vha. vand få en blyant op af en flaske inden for tidsgrænsen på 1 minut.

Du skal bruge:
1 glasflaske.
1 blyant.
1 glasskål fyldt med vand.
2 borde (75 cm høj, 30 cm diameter) - et til skål med vand og et til flaske med blyant.
Afstanden mellem vandskål og flaske er 4 m.