Deltageren skal vha. vandstrålen fra en blomsterforstøver transportere en ballon over i en spand. Dette skal gøres 2 gange.
Se instruktionsvideoen her på siden og få inspiration til, hvordan du klarer udfordringen.
Som altid skal udfordringerne i "Det perfekte minut" laves på under 1 minut.
Regler:
1. Inden udfordringen starter, skal deltageren stå med hænderne ned langs siden bag afstandslinjen.
2. Når udfordringen starter, må deltageren tage forstøveren, kaste en ballon op i luften og skyde vandstråler efter den. Afstandslinjen må ikke passeres, før ballonen har forladt deltagerens hånd.
3. Ballonen må ikke rammes af deltageren eller forstøveren.
4. Rammer en ballon gulvet, skal deltageren samle en ny op bag afstandslinjen.
5. For at bestå udfordringen skal deltageren transportere 2 balloner over i en spand inden for tidsgrænsen på 1 minut.
6. Rammes en ballon af en vandstråle inden for tidsgrænsen, indgår resultatet i den samlede bedømmelse.
Du skal bruge:
1 blomsterforstøver med vand (model Elho fra Beautiful Thing, bl.a. i Bilka, Metro), der hænger på kasse til balloner fra start af.
1 skraldespand (44 cm høj, 39 cm i topdiameter).
Kasse til 10 balloner, der står til venstre for deltager.
10 balloner (11 cm uoppustet, ca. 20 x 30 cm oppustet) i kasse.
Afstanden mellem afstandslinje og kanten af skraldespand er 4 m.

