Deltageren skal, ved at drikke den rigtige mængde af indholdet, få en dåse til at balancere på dens nederste skrå kant. Dette skal gøres 3 gange.

Se instruktionsvideoen her på siden og få inspiration til, hvordan du klarer udfordringen.

Som altid skal udfordringerne i "Det perfekte minut" laves på under 1 minut.

Regler:
1. Inden udfordringen starter, skal deltageren stå med hænderne ned langs siden.
2. Når udfordringen starter, må deltageren åbne den første dåse, drikke noget af indholdet og få dåsen til at balancere på den nederste skrå kant. Lykkes det, skal deltageren gå videre til næste dåse.
3. Hvis deltageren har drukket for meget af dåsen, så den ikke kan stå skråt, skal deltageren tage en ny uåbnet dåse og fortsætte udfordringen. Det gælder også, hvis en dåse vælter ned af bordet. 
4. Deltageren skal drikke indholdet af dåsen, det må ikke hældes ned på gulvet eller over i en anden dåse.
5. For at bestå udfordringen skal deltageren få 3 dåser til at balancere på den nederste skrå kant, og dåserne skal blive stående - den sidste i mindst 3 sekunder - inden for tidsgrænsen på 1 minut.

Du skal bruge:
3 uåbnede/fyldte dåser (mærke: Nestea - Peach, uden kulsyre. Kan være svære at få fat i - brug fx vand i åbnede dåser til træning), der står på hvert sit bord til at starte med.
7 ekstra uåbnede dåser. 
4 borde (75 cm høj, 30 cm diameter), 3 til enkeltdåser og 1 til ekstra dåser.
Afstanden mellem "enkelt-dåse-bordene" er 70 cm.

Afstanden mellem midterste "enkelt-dåse-bord" og bord med ekstra dåser er 1,5 m.