Deltageren skal studse en bordtennisbold op i et glas. Dette skal gøres 5 gange.
Se instruktionsvideoen her på siden og få inspiration til, hvordan du klarer udfordringen.
Som altid skal udfordringerne i "Det perfekte minut" laves på under 1 minut.
Regler:
1. Inden udfordringen starter, skal deltageren stå med hænderne ned langs siden.
2. Når udfordringen starter, må deltageren tage en bordtennisbold og studse den ned i bordet i forsøget på at få den op i et glas. Bolden skal mindst ramme bordet én gang, inden den lander i glasset og bliver liggende.
3. Deltageren skal bruge den samme hånd til at studse bolde med hele udfordringen igennem. Deltageren må gerne holde bolde parat i den anden hånd. Den samme bold må samles op og bruges til flere forsøg.
4. Hvis en bold rammer et andet glas, inden den lander i et glas, tæller dette forsøg med i det samlede resultat. Deltageren må ikke røre glassene på noget tidspunkt.
5. For at bestå udfordringen skal deltageren studse 5 bordtennisbolde op i 5 glas inden for tidsgrænsen på 1 minut.
6. Studses en bordtennisbold inden for tidsgrænsen, indgår resultatet af studset i den samlede bedømmelse.
Du skal bruge:
5 glas.
Bordtennisbolde i skål, der står til venstre for glassene.
Bord (75 cm høj, 160 x 60 cm) til glas og skål med bordtennisbolde.
Afstanden mellem glasbundene og bordkanten er 35 cm.

