Deltageren skal med en kost slå en paptallerken og en tom toiletrulle væk under et æg, så det ryger ned i et glas med vand. Det skal gøres 10 gange, deltageren har 12 forsøg.
Se instruktionsvideoen her på siden og få inspiration til, hvordan du klarer udfordringen.
Som altid skal udfordringerne i "Det perfekte minut" laves på under 1 minut.
Regler:
1. Inden udfordringen starter, skal deltageren stå med armene ned langs siden.
2. Når udfordringen starter, må deltageren tage kosten, stille den oprejst i den ønskede afstand, evt. sætte foden på stråene og svirpe den mod den første opstilling af: vandglas nederst, derefter paptallerken, så tom toiletrulle og til sidst æg, der ligger på langs.
3. Ægget må godt gå i stykker, så længe det hele lander i glasset.
4. Deltagerens hænder må kun røre opstillingerne, hvis det er for at hindre dem i at ramle ind i andre opstillinger.
5. For at bestå udfordringen skal deltageren med en kost slå en paptallerken og en tom toiletrulle væk under 10 æg, så de ryger ned i et glas med vand inden for tidsgrænsen på 1 minut.
6. Slippes kosten inden for tidsgrænsen, indgår resultatet af forsøget i den samlede bedømmelse.
Du skal bruge:
1 kost, der står op ad bordet til højre for deltageren fra start af.
12 glas halvt fyldt med vand.
12 paptallerkener (18 cm i diameter).
12 tomme toiletpapirruller.
12 æg.
1 bord (75 cm høj, 320 x 60 cm).
Afstanden fra glasbundene til bordkanten er 2 cm.

