I villaen var de et fast par fra starten trods store op- og nedture. Men hvordan er deres situation egentlig nu, hvor de er kommet tilbage til Danmark? TV3.dk mødte Andreas til en snak om Fristet-kærligheden.
- Ja, jeg er stadig sammen med Nadia. Vi kommer sammen nu, og det er ret utroligt, når man tænker på, hvad vi har været igennem i programmet, fortæller han.
Selvom bølgerne stadig kan gå højt, og de ikke helt er holdt op med at diskutere, er de to meget glade for hinanden, og Andreas er ikke i tvivl om, hvorfor det netop er Nadia, der har vundet hans hjerte.
- Det, der er så fantastisk ved Nadia, som jeg også fik beskrevet nede i Adams villa, det var, at hun er en lille alf nærmest. Hun er sådan en dejlig, sød lille ting, man kan tage med overalt, smiler han.
Se den spændende finale i Fristet kl. 22.00 på TV3 eller på Viaplay.dk

