Selv om Amalie og Jonas i realityprogrammet Fristet valgte at tage 20.000 hver til deres hold, fik familien Dang i Thailand alligevel hjælp til at bygge et nyt hus.

Hvad ville du gøre: Give en fattig Thailandske familie et nyt hus eller tage 20.000 til dit hold? Det dilemma stod deltagerne Jonas og Amalie i i andet afsnit af Fristet - hvor langt vil du gå?

De valgte begge at tage pengene til holdet, og dermed ikke give familien Dang et nyt hjem. Se klippet her. Men selv om deltagerne traf et valg om ikke at hjælpe, har familien modtaget et større beløb som kompensation alligevel.

- Vi har kompenseret for, at familien har medvirket. Det er god stil, og de skulle have en god oplevelse ved at medvirke. De var så søde og glade for at være med i programmet. De havde brugt tid og energi, så vi valgte at give dem et større beløb som hjælp og tak, fortæller Fristets redaktør Jesper Kynde fra TV3.

- Det er deltagernes valg, der er interessant i sådan en situation. De skal leve med det og kan ikke senere fratage sig ansvaret, bare fordi vi efterfølgende gik ind og hjalp familien. Deltagerne ved ikke, hvornår vi eventuelt går ind og kompenserer eller ikke gør, uddyber Jesper Kynde.

> > > Se Fristet GRATIS på tv3play.dk