21, opvokset i Vollsmose og er bosat i Odense, single, er ved at uddanne sig til socialrådgiver og arbejder ved siden af på en cafe.

Beskriv dig selv med tre ord: Udadvendt, selvsikker og stædig.

Hvad er det vildeste, du nogensinde har gjort? At stikke en person ned og derefter se min mor blive anholdt for det.

Hvad kunne lettest friste dig? At få opereret min næse, eller generelt bare penge.

Er der nogle fristelser du absolut ikke vil have? At spise svinekød, da det går i mod den religion jeg er født ind i.

Har du nogen fobier? Nej, ikke hvad jeg ved af.

Har du gjort noget i dit liv, du fortryder? Jeg kunne sikkert have undgået en masse i mit liv, men jeg fortryder faktisk ingenting. For alt hvad jeg har gjort har været med til, at gøre mig til den person jeg er i dag.

Fortæl mindst én ting, dine forældre ikke ved om dig? Min mor ved faktisk alt om mig, men derimod er der utrolig mange ting min far ikke ved om mig, f.eks. at jeg har silikone bryster.

Har du tatoveringer eller en anden kropsudsmykning, og hvis ja, hvad betyder de? Jeg har 4 tatoveringer, bl.a. min bedste venindes navn på fingeren og et fireben på håndleddet.

Hvad er du mest glad for og mest ked af ved dig selv? Jeg er utrolig glad for mine nye bryster og mit hår er nok mit kendetegn. Min næse har jeg aldrig været tilfreds med og så har jeg også en tand, jeg ikke er den største fan af.

Hvad er din kæreste ejendel? Min Iphone.

Hvad er den største oplevelse du indtil nu har haft i dit liv? Jeg har haft mange rigtig gode oplevelser, men hvis jeg skal vælge en ud af dem alle, må det være min tur til Spanien med mine bedste veninder. Den tur var simpelthen uforglemmelig.

Fortæl om mindst en ting, der har været med til at forme dig som person? At jeg er halv araber og halv dansker, har gjort at jeg har de værdier som jeg har. Jeg har taget det bedste fra begge verdner og har dannet mit helt eget univers.

Hvor ser du dig selv om 10 år? Selvstændig og forhåbentlig gift med min drømmemand.

Hvor langt er du villig til at gå Fristet? Jeg er villig til at gøre meget, men dog er der nogle enkle ting, som jeg slet ikke ville kunne udføre, da jeg stadig har en ære at komme ud til.

Hvad skulle der til, for at du kunne blive forelsket under Fristet? Følelser er ikke noget man selv kan styre, så sker det så sker det.

Hvad er den største udfordring du har måttet overkomme i dit liv? At lægge fortiden bag mig og udvikle mig til den selvsikre kvinde jeg er i dag.

Hvad vil du ikke have at de andre deltagere skal vide om dig? At jeg er manipulerende og tit får min vilje.


WEB-TV: Joanna var bandeleder i Vollsmose

> > > Du kan se Fristet GRATIS på tv3play.dk. Deltag i debatten og vær først med nyhederne på facebook.com/fristet