Snezana og Bo er begge 28 år og bor med deres to-årige søn i lille lejlighed på 53 m2 i Rødovre. Selvom der er masser af hjerterum i det lille hjem, kniber det med pladsen, og parret føler sig stavnsbundet.

Ejerlejligheden er nemlig faldet så meget i værdi, at Bo og Snezana ikke har råd til at sælge den. Det sætter en stopper for drømmen om at udvide den lille familie. Det er dog ikke familiens eneste problem.

Til hverdag er det Snezana, der styrer økonomien. En opgave, som hun ikke længere magter, men som hun heller ikke kan give videre til Bo, da han ikke forstår sig på tal og budgetter. Derfor går eksperterne i krig med at undersøge, hvorvidt Bo i virkeligheden har et problem med tal, eller om det bare er en dårlig undskyldning?

Oven i det tynges parret af en tung samvittighed over ikke at kunne betale et privat lån tilbage til Bos aldrende farmor.

Se Luksusfælden tirsdag kl. 20.00 på TV3 eller på Viaplay.dk