Ingredienser
400 gr. oksemørbrad
100 gr. grønne bønner
200 gr. nye kartofler
250 gr. smør
1 liter kalvefond (uden salt)
½ bundt timian
½ bundt persille
Salt
Mørbraden renses for sener og brunes af på en meget varm pande med olie. Steges i ovnen ved 120 grader med timian kviste til den opnår en kerne temperatur på 55 grader.
Grønne bønner renses og sauteres i smør, salt og peber ca. 4 minutter.
Kartofler vaskes og koges i saltvand til de er møre og vendes derefter i smør og persille.
Kalvefonden koges ned til det halve, smages til med eddike og monteres med koldt smør.

