Det tager ikke charmerende Julian mange sekunder at sætte ord på, hvad han er for en type.
- Jeg er en meget udadvendt fyr. Meget social. Meget humoristisk. Synes jeg selv, siger han og smiler.
Selvom han både er social og udadvendt, er han ikke typen, der binder sig til en enkelt pige i en længere periode.
- Jeg har aldrig haft et fast forhold i hele mit liv - som er 20 år. Så jeg er single, og jeg er typen, som også formentlig forbliver single noget tid endnu, fortæller han.
Det betyder dog ikke, at han er pigeforskrækket. Tværtimod afslører Julian, at han har en bred smag, så der er chance for at se ham flirte i programmerne.

