Seersuccesen Paradise Hotel tiltrækker hvert eneste år flere og flere seere på TV3. Men også flere og flere ansøgere, der drømmer om at komme med til Mexico.
I år har over 3500 unge, håbefulde mennesker sendt ansøgning af sted for at komme i betragtning til en plads – kun en brøkdel fik drømmen opfyldt. For få dage siden sluttede TV3’s optagelser til den nye sæson, og over 30 unge mennesker har været inde og ude af hotellet de sidste to en halv måned.
Vinderen/vinderne er nu fundet på det luksuriøse hotel, og på TV3 kan vi roligt love, at vejen til finalen i den nye sæson bliver helt unik.
Vi er ikke i tvivl om, at seerne også i denne nye sæson tager serien til sig – og vi ser frem til at præsentere serien på skærmen i foråret 2011.

