Hvordan vil to luddovne og respektløse danske teenagere reagere, når de bliver sendt på opdragelse på Djursland, hos en streng fåreavler?
 
I Verdens strengeste forældre vil familien Elgaard Thorsager med hård disciplin prøve at opdrage Robin og Natascha til at yde, før de kan nyde. Ifølge familien er det vigtigt, at børn passer deres skolen, så der er nul tolerance over for pjæk og uærlighed.

Det bliver et hårdt ophold for Natascha fra Hårlev, der kun gider at ligge på sofaen. Hun har et voldsomt temperament, når hun bliver bedt om huslige pligter, og hun gider ikke gå i skole. Nataschas bekymrede forældre er magtesløse over for datterens ugidelighed, og de frygter, at hun aldrig får en uddannelse.

Ifølge Robin fra Haslev er der ingen, der bestemmer over ham. Han har ingen respekt for sin mor og kalder hende grimme ting. Robins mor er opgivende, da han heller ikke passer skole og i stedet bruger tiden på at lave ballade med vennerne.
Men på Djursland er det de voksne, der bestemmer.
Her kan Robin og Natascha ikke løbe fra deres ansvar og pligter, og de bliver sat på plads af forældrene, der ikke giver op. Familien Elgaard Thorsager får dog nok at se til, for Robin og Natascha ikke er vant til, at der bliver sat grænser.
Alligevel kommer begge teenagere hjem, med et nyt syn på deres forældre og på en lysere fremtid.

Se Verdens strengeste forældre kl. 20.00 på TV3.